Andrine

"..strandinger er desværre det hvortil alles Higen og Forhaabninger staae; at bestige Rygningen af Husene og med Kikkerten i Haanden at speide heele Kysten, er for en meget stor Deel den første Morgen beskjæftigelse, og naar da en Stranding observeres, er Læsøeboen ret vaagen."

Sådan skriver distrikslæge Christen Rasmussen i 1859. 

Signe Mellemgaards bog "Distrikslægen og læsøboerne" kan varmt anbefales his man ønsker nærmere indsigt i den gamle Læsøerace samt de forhold som de dengang levede under.

Strandingstømmeret udgør stadig en stor del af de gamle Læsøhuse, også i Andrines Hus kan stadig ses det originale skibstømmer flere steder.

Andrine foran huset, ca 1960 

A N D R I N E S H U S
Huset har taget navn efter Andrine Petersen der, i en menneskealder, boede i huset.
Andrines hus er i dag et smalt 11 fag langt øst vest orienteret stuehus fritliggende i
landskabet og med brønd nord for huset og et mindre jordtilligende.
Huset er fredet siden 1989.
Af matrikelkort fra 1816 kan det udledes at Andrines hus er opført før 1817. Kortene viser
også at huset er ét af de ældste småhuse i området. Huset har ligget for sig selv i udyrket
område, og med kun en mindre have syd for huset .
Husets alder kendes ikke, men huset ældste del vurderes at være fra anden halvdel af
1700 - tallet.
Huset er ikke bygget af én gang, men vokset frem i mindre etaper. Oprindeligt bestod
huset af en kun 5 fag langt, bindingsværkslænge der indeholdt køkken, stue og kammer
og indgang fra nordsiden. Senere er huset udvidet af flere gange til dets nuværende
længde på 11 fag. I østenden er der efter 1885 påbygget en staldbygning, først med 3
fag, siden forlænget med 2 fag mod nord. Østlængen blev nedrevet for få år siden, på
grund af dens meget dårlige stand.
I følge H. H. Engqvist er de fleste læsøgårde startet på denne måde, som et eller flere
”ofte meget fritliggende huse, der ved stadige udvidelser - i reglen kun få fag ad gangen
- er forlængede for tilslut at vokse sammen i hjørnerne. Denne stykvise udvidelse hænger
blandt andet sammen med, at bygningstømmeret fortrinsvis var vragtømmer.”
(H.H. Engqvist, Læsø byggeskik, s. 42 i Nationalmuseets arbejdsmark