.......at kunne bo i et slikt hyggeligt og ikke mindst unikt og historisk hus. Huset er jo rett og slett vidunderligt..

Monika Bové

”Et fantastisk charmerende og hyggeligt hus, som bare  opleves. Andrines sjæl er med overalt i dette historiske hus....

Dorthe og Oskar Neshamar

Tegning udført i forbindelse med registreringen af huset inden restaureringen begyndes

Andrines Hus

Det er en anderledes oplevelse at bo i Andrines Hus, tangen hvisler sagte i vinden men ellers er roen det dominerende.

Fasaner, harer og småfugle har travlt med at finde føde og bygge bo i og omkring Andrines Hus.

Naturen er tæt på og det kan ikke undgås at også små insekter finder vej ind - og glemmer du at lukke vinduerne en aften hvor lyset er tændt, vil du kunne opleve øens rige insektliv - indenfor.

Her er ikke internet og parabol men masser af tid til at tænke tanker eller læse en bog.

Vi har en del bøger stående til udlån eller bytte.

Det er muligt at komme på nettet via mobiltelefon, men forbindelsen er varierende.

Den bedste forbindelse findes på havnen hvor det er gratis at sætte sig oppe i Fiskernes Hus og bruge Havnens net. Samtidig kan du følge med i hvornår kutterne kommer ind med frisk fisk.

 

Vær opmærksom på at rygning og husdyr ikke er tilladt i huset.

 

 

 

Hvem kan leje

Hvem kan leje ... ja, i teorien alle, men huset er en lille del af Danmarks historie og ikke et moderne sommerhus.

Huset er yderligere kun til to som kan lide hinanden. 

Dog med mulighed for at rede op til en tredje person i kammeret.

Der er fuld gulvvarme i huset, nyt bad og toilet samt moderne køkken.

Vaskemaskine men ikke opvaskemaskine.

Der forfindes alt nødvendigt køkkengrej, så I har mulighed for selv at lave mad af nogle af Læsø's fantastiske råvarer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afstande:

Bussen er gratis, men ellers er det mest oplagte at cykle rundt. 

Østerby Havn med restauranter, Spar Købmand, fiskehandel, cykeludlejning samt fin badestrand. Km: 2,5

Danzigmann klitter og badestrand: Km: 2,5.

Vesterø Havn med restauranter, Brugs, fiskehandel, cykeludlejning samt badestrand. Km: 15,5

Byrum Hovedgade med restauranter, apotekudsalg og stor Brugs. Km: 12,5

Læsø Saltsyderi. Km: 13,5